Det indtryk, de finske studenter gjorde på os under de nordiske studentermøder i '60-erne og '70-erne, var uforglemmeligt. De var præget og bærere af den ungdomsvækkelse, som også førte denne bogs forfattere til liv i Gud. Deres kristendom var alvor og hengivelse. Med evigheden for øje skulle Jesus følges helt uanset de omkostninger, dette måtte fa for livet her på jord. Finnernes kristendom satte spørgsmålstegn ved et og andet hos os andre. Samtidig virkede den dragende. Hvad er en kristendom værd, hvis den ikke har konsekvenser? Under besøg hos Mariasøstrene i Darmstadt mødte Riitta Lemmetyinen og Marianne Jansson en åndelig indstilling, der gav genklang i deres sind. Det resulterede i 19 og 17 år som søstre i fællesskab, arbejde, bøn og selvhengivende tjeneste. Men det blev også afklaringens år i spørgsmålet om, hvad livet med Gud er, og hvad det ikke er. Denne bog beskriver en af kristendommens farligste afveje. Fra menigheden i Galatien og op gennem kirkens historie har den været betrådt af brændende og nidkære kristne, hvis ønske har været at følge Jesus og gå lydighedens vej helt til ende. Det er kendetegnende for den kristendom, at vægten lægges på helliggørelsen og tjenesten i Herren, mens retfærdiggørelsen og den rigdom, et Guds barn ejer i Kristus, trænges mere i baggrunden. Kampen for hellighed fører efterhånden stadig dybere ind i overbevisningen om, at skal livet med Gud lykkes, afhænger det mest af alt af en selv. Da står man i fare for at ende dér, hvor en af Mariasøstrene er endt, når hun i et modskrift til denne bog skriver: ,,Bibelen siger ingenting om betingelsesløs nåde og betingelsesløs tilgivelse." Sandheden er, at Bibelen kun kender den betingelsesløse nåde og den betingelsesløse tilgivelse. Ellers var nåden ikke længere nåde. Men har den loviske kristendom gjort sig til herre i tanke, sind og hjerte, gør loven øjnene blinde, og man kan ikke længere finde Guds sande nåde. Der er langt mellem kristne, der lader deres overbevisning få de samme følger, som forfatterne lod den få, både da de gik ind, og da de gik ud ad porten til klosteret. Men også blandt almindelige kristne uden for klostermurene er antallet af stræbekristne stort. Aldrig bliver ens kristendom til, hvad man ønskede, den skulle være. Med mellemrum træffer man nye afgørelser, som i første omgang virker befriende; men snart er man tilbage i det gamle spor med nederlag, selvanklager, mismod og mangel på glæde. Denne bog kan åbne øjnene for nådekristendommen. Da lægges en ny sang ind i hjerte og sind: sangen om Lammet, sangen om det fuldbragte, sangen om ham, der er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed, helligelse og forløsning.